VILKÅR FOR ONLINEKASINO TILLADELSE

Støttekomitéen til fordel for Kræftens Bekæmpelse har modtaget onlinekasino tilladelse fra Spillemyndigheden den 1. oktober 2018 (j.nr. 18-1500820) og er således under Spillemyndighedens tilsyn. Tilladelsen gælder fra den 2. oktober 2018 til den 1. oktober 2019.

Læs mere på: www.spillemyndigheden.dk

Tilladelsen giver i medfør af lov om spil § 18, jf. § 42, stk. 4 tilladelse til, at Støttekomitéen til fordel for Kræftens Bekæmpelse kan udbyde SMS gættekonkurrencer i maksimalt 1 år, så længe bruttospilleindtægten ikke overstiger 1 mio.kr. SMS lotterierne i forbindelse med Knæk Cancer kampagnen er ikke omfattet af denne tilladelse.

Vilkår om minimumsalder, beløbsgrænser og ludomani


1. Deltagelse

Deltagelse i SMS gættekonkurrencerne under Støttekomitéen til fordel for Kræftens Bekæmpelses onlinekasino tilladelse er kun tilladt, hvis man er minimum 18 år.

2. Rammeaftale
I Rammeaftalen for Mobile Indholds- og Betalingstjenester er beløbsgrænserne for deltagelse i SMS gættekonkurrencer og spil mv. præciseret i henhold til spilleloven.
Læs mere på www.rammeaftalen.dk 

3. Selvtest
Center for Ludomani har udviklet en selvtest med en række spørgsmål, så du i løbet af få minutter kan klarlægge, om du har et problematisk forhold til spil.
Test dig selv på www.ludomani.dk/spiller/test-dig-selv

4. Center for Ludomani

Center for Ludomani er Nordens største center for behandling, forebyggelse og forskning i ludomani. Her tilbyder man professionel og gratis behandling til mennesker, der har problemer med spil, og til deres nærmeste pårørende.
Se mere på www.ludomani.dk

5. Behandlingscentre for Ludomani:

Center for Ludomani i København
Fiolstræde 17B, st. tv
1171 København K

Center for Ludomani i Odense
Østergade 42
5000 Odense C

Center for Ludomani i Århus
Gammel Munkegade 6D
8000 Århus C

Fælles telefonnummer til Ludomani centrene: 70 11 18 10

6. Ansvarligt spil
Spil udbudt af Støttekomitéen til fordel for Kræftens Bekæmpelse følger den danske lovgivning, og afvikles med socialt ansvar for øje. Vi er bevidst om, at markedsføring af spil

- Ikke må være rettet specifikt mod personer under 18 år eller udsatte personer (ludomaner)
- Ikke må antyde, at spil kan bidrage til personlig succes
- Ikke må antyde, at spil kan løse finansielle problemer eller give social accept.

Derudover følger vi de generelle regler for god markedsføringsskik i henhold til markedsføringsloven.

7.A. Vinderchancer – rejse til Mauritus til 68.000 kr.

Det koster 100 kr. at deltage i SMS gættekonkurrencen (plus alm. sms-takst), og der udbydes i den aktuelle gættekonkurrence en rejse med Discovery Travel til Mauritius for 2 voksne og 2 børn under 12 år som førstepræmie (til en værdi á 68.000 kr.). Præmien kan ikke ombyttes til kontanter. 

Der udbydes maksimalt 10.000 lodder i gættekonkurrencen, og vinderchancen afhænger af hvor mange deltagere, der svarer korrekt. 

For at være med i lodtrækningen om ovennævnte gevinst, skal deltageren svare rigtigt på følgende spørgsmål, som stilles i forbindelse med gættekonkurrencen: 

Hvad spiser børn gerne, når solen skinner? 

Send IS til 1220, hvis du tror, at is er det rigtige svar

Send SKO til 1220, hvis du tror, at sko er det rigtige svar 

Lodtrækningen foretages blandt alle de rigtige besvarelser, den 12.06.2019 hos Link Mobility. Vinderen får direkte besked, og fornavn/by offentliggøres desuden på kræfterikkeforbørn.dk/vind og på denne hjemmeside.

7.B Vinderchancer
Det koster 25 kroner at deltage i sms-gættekonkurrencen (plus alm. sms-takst), og der udbydes i den aktuelle gættekonkurrence et gavekort til Sunweb på 15.000 kroner. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter.

Der udbydes maksimalt 20.000 lodder i gættekonkurrencen, og vinderchancen afhænger af, hvor mange deltagere der svarer korrekt. 

For at være med i lodtrækningen om ovennævnte gevinst, skal deltageren svare rigtigt på følgende spørgsmål, som stilles i forbindelse med gættekonkurrencen: 

Hvilken farve har sløjfen i Kræftens Bekæmpelses logo?

  • Send Rød til 1220 for Rød
  • Send Grøn til 1220 for Grøn 

Konkurrencen løber til og med den 22. april. Lodtrækningen foretages blandt alle de rigtige besvarelser den 25. april 2019 hos Link Mobility. Vinderen får direkte besked, og fornavn/by offentliggøres desuden på cancer.dk/lp/gaettekonkurrence og her på siden.

Konkurrencen er slut - vinder er Jette fra Kokkedal.

Man kan maksimalt deltage 3 gange i konkurrencen pr. person.